Bliv dommer i Masterchef

Du har nu chancen for at blive dommer i den nye sæson af Masterchef, hvis du feks. kan tumle indholdet af en hemmelig boks som denne:

Et eksempel på en hemmelig boks med lammekrone, ørred, salte mandler, pasta, tomatsauce med karl johan, smør, rødbedejuice, sherry eddike, trøffel olie, champagne, romanesco, salt og cognac ost

Et eksempel på en hemmelig boks med lammekrone, ørred, salte mandler, pasta, tomatsauce med karl johan, smør, rødbedejuice, sherry eddike, trøffel olie, champagne, romanesco, salt og cognac ost


Sammen med Jakob Mielcke, Thomas Castberg og David Johansen skal du kreere en signaturret, som kan udfordre deltagerne, der som vanligt vil være en blanding af halv- og helkendisser.

Hvad skal du gøre?

Du skal bevise, at du kan…

1) kreere en passende udfordring

2) vinde over de øvrige madbloggerrepræsentanter samt vinderne af Lurpak konkurrencen (på Facebook)  i Masterchef køkkenet d. 28. juni (UDEN kamera/TV)

3) sætte en dag af i kalenderen midt/slut August, når optagelserne af programmet finder sted (MED kamera/TV)

Jeg er sikker på, jeg har en læser, der er så talentfuld, overraskende og ambitiøs, at DU som minimum kan matche Masterchef dommernes niveau og give deltagerne præstationsangst!!

Kom nu ud af komfortzonen og leg med!
Jeg har selv haft fornøjelsen af at være i MasterChef køkkenet og hvis man er det mindste madinteresseret og udstyret med et vist konkurrencegen, så er det en rigtig sjov udfordring.

Skriv dit forslag til en udfordring herunder. Du bestemmer selv, hvor detaljeret din beskrivelse skal være, men det er klart, det vil være sjovt at høre, hvorfor lige netop DIN ide kunne være sjov at se udført.

Deadline for konkurrencen er fredag d. 2. maj kl 12.

Rigtig god fornøjelse. Jeg glæder mig meget til at se, hvor iderige og kreative mine søde læsere er.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Indlægget er sponsoreret af Lurpak.

5 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Marie says:

    Jeg skal jo næsten sige noget asiatisk – men gerne med et twist. Så for mig kunne en sjov kasse indeholde:
    Smør, soya, yuzu, palmesukker, en hel fisk, rejer, gochujang, bok choy, koriander, thai basilikum og nudler.

  2. Thomas says:

    Jeg synes det kunne være sjovt, hvis de skulle finde varerne i forrådskammeret i blinde. Og vælge minimum 5 ingredienser, som alle skulle indgå i retten. Der måtte også gerne omrokeres lidt lageret, så de ikke rigtigt ved hvad de finder.

    Jeg kan godt lide når folk skal være lidt kreative – Og de bliver presset.

    De skal så samtidigt shoppe til en vare i kassen, som de ikke kender. Her synes jeg at det ville være godt hvis der lå en hel fisk. Da de helt sikkert ikke vil være særligt godt rustede til at filetere såden en. Ja, man er vel en kende sadistisk.

    PS. Så vil jeg også bare gerne have lov til at få revanche i det køkken 🙂

    Thomas

  3. Phillip says:

    Det kunne være enormt udfordrende, at opstille 2x “flasken peger på”.
    1 med ca 20 sæsonbetonede, sjove og let udfordrende råvarer, og så en med kort (vendt på hovedet, hvor flasken peger på en tilberedningsmetode.
    Tror det kunne blive en fantastisk konkurrence.

  4. Sine says:

    Jeg synes det kunne være sjovt med en farveudfordring hvor deltagerne trækker en farve, og skal kreere en ret der ud fra. 🙂 En rød ret – en grøn ret – en gul ret – en hvid ret..

  5. Søren Emil Hou says:

    Bær og kød.

    Hvis det er anden udfordring i programmet vælger personen med fordel først. Hvis det er en “quickfire” trækkes der lod.

    Kødet kunne være (ved 4 deltagere):
    Vildt, Svin, Ko eller fulg (due, kyllling, and)

    Bær:
    Solbær, brombær, hindbær eller kirsebær

    Udover det må man vælge 5 ting fra forrådskammeret. Basis ting er frit tilgængelige (smør, olie, salt, peber…)

    Bærene er i sæson om august så det ville passe fint der. Er ikke helt sikker på om forrådkammeret bare skal være åbent, eller det ville gøre det for nemt.

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!