På besøg i Sommer(nabo)landet – Suveræn kaffe hos Koppi i Helsingborg

Ved en tilfældighed opdagede vi for noget tid siden en af Sveriges bedste kaffebarer, Koppi, som vi er så heldige, ligger ganske tæt på Danmark, nemlig i Helsingborg.

20130707-203402.jpg

Koppi ejes af parret Anne Lunell og Charles Nystrand, som åbnede i 2007 med ambitionen om at blive et af verdens bedste kafferisterier.
Og det kommer ikke fra hvem som helst for Anne og Charles er dygtige til at sætte mål. Og nå dem.
Anne har været på det svenske Barista-landshold fire gange og vundet det svenske Baristamesterskab i 2006 og nr. 4 i Verdensmesterskabet samme år.
Charles vandt det svenske mesterskab i 2005.

I København er Koppi langsomt ved at blive synlige i bybilledet også. Både på Bror og Amass serveres kaffen fra Helsingborg og personligt, synes jeg, det er dejligt, der bliver variation udover Coffee Collective og Contra.

Og så skal det bestemt heller ikke glemmes, at Mikkeller har brygget en øl med kaffe fra Koppi.

20130707-203355.jpg
Lidt væk fra de mest befærdede og larmende (turistede) gader findes dette åndehul, som ligger på et stille hjørne. Her er en stor La Marzocco maskine, men også AeroPress, Chemex og V60.

Kaffen bliver så vidt muligt købt uden mellemmænd, direkte hos landmanden. Hvert år bliver disse aflagt et besøg og høsten bliver fulgt tæt.
Hermed sikres landmanden også en bedre pris, mens Anne og Charles sikrer sig, at produktionen foregår ansvarligt. Men vigtigst af alt, så giver det et enestående indblik i håndværet og produktionen af kaffen.

Når kaffen kommer til Helsingborg bliver hver eneste bønnetype behandlet og ristet individuelt med henblik på at bevare de unikke smagsnuancer, aroma og terroir.

Når man er i kaffebaren mærkes det hele tydeligt, at her er en masse energi, sjæl og arbejde forankret. Det er ikke lyv, når Koppi skriver på sin hjemmeside, at man ønsker at give alle gæster et mindeværdigt besøg på Koppi, hvor man har lyst at lade tiden stå til og straks føler sig hjemme.

20130707-203335.jpg
Her er en meget hyggelig cafe med turkisfarvede Eamesstole:

20130707-203345.jpg
Og friske blomster:

20130707-203340.jpg
Koppi er faktisk sådan en kaffebar, som man ville ønske, man havde lige rundt om hjørnet. Der er MASSER af stamstedspotentiale og så gør det jo heller ikke noget, at der både serveres godt bagværk og frokost også.

20130707-203409.jpg
Hver onsdag afholdes prøvesmagning og jeg tror nok, jeg skal have planlagt en kommende tur til Sverige en helt ordinær onsdag aften.

Den svenske spiseguide “White Guide” har i øvrigt kåret Koppi til landets bedste kaffebar i år.

Check Koppi ud og hvis du alligevel tager en tur til Sverige og er i området, så bør du også checke Höganäs Saluhall.

Følg også Koppi på Facebook: http://www.facebook.com/pages/Koppi

KOPPI
Norra Storgatan 16,
252 50 Helsingborg
PHONE +46 42-13 30 33

Åbningstider
Mandag – fredag 9 – 18
Lørdag 10 – 17
Søndag lukket

Kærlig hilsen, Mette

Foto www.martinkaufmann.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *