“Knuste kartofler” har været trendy i et godt stykke tid. Der findes bunker af varianter, men for mig er nedenstående min foretrukne.
- 1/2 kg kartofler, gerne nye
- 1/2 bæger rygeost, creme fraiche, frisk blød gedeost eller ricotta
- salt og peber
- MASSER af krydderurter
Kog kartofler, dræn dem og damp dem godt af, så der ikke er overflødigt vand tilbage i gryden.
Mos kartoflerne ganske let og kom dem i et skål eller et fad, hvor der drysses godt med salt og peber. Tilføj klatter af rygeost, ricotta, frisk ged, creme fraiche eller tilsvarende og tilføj til sidst – meget rundhåndet – MASSER af krydderurter.

Velbekomme.
Mange hilsner, Mette
Fotograf Martin Kaufmann
Dejligt, let og enkelt. Den prøver jeg i morgen. Ikke mindst fordi, jeg forleden kom til at skrælle to kilo kartofler i stedet for det ene kilo., der skulle bruges til Birthes fad, du ved. Så nu ligger de bare i køleskabet og venter på at blive knust og få selskab af rygeost.
God weekend!
Kh. Christine
Nu ved jeg hvad vi skal spise i aften:)
SKØNT! Hvordan gik det. Succes?
.-Det er kun mig og ungerne der er hjemme i øjeblikket, så jeg var lidt spændt på reaktionen på alle de skønne krydderurter, jeg havde bombarderet kartoflerne med, men bortset fra den store som skrabede dem af, var det en stor succes hos de andre, vi spiste det til skindstegt laks. Det var en skøn kombi God weekend:)
Skønt at høre. Herhjemme er det også så som så med krydderurtekærligheden, men jeg elsker dem og bliver ved!!!
Kan I fire nu have en rigtig dejlig weekend!