Kammusling – pastinak – macademia – smør

Inspirationen til denne ret kommer fra Thomas Pasfall, som inden længe (desværre) forlader Munkebo Kro på Fyn. Det bliver spændende at se, hvor han så skal hen. Det er virkelig skiftetid for tiden …!

 

Det ser måske lidt blegt ud, men bare vent…..

Til 4 personer

Pastinakpure

  • 2 store pastinakker
  • 25 gr smør
  • salt, peber
  • bredbladet persille

 Beurre noisette med citron

  • 75 gr smør
  • friskrevet citronskal
  • citronsaft

Ristede macademianødder

  • et par macademianødder per person ristes i det smør, der lige om lidt bliver til beurre noisette. Hak nødder groft bagefter.

Pastinakfritter

  • en flot hel skive – på langs – pastinak per person
  • neutral olie til fritering
  • groft salt

Kammuslinger

  • 1 kammusling per person
  • smør

Pastinakkerne skrælles og de lang skiver til fritter reddes først. Resten skæres i tern og kommes i en gyde og koges møre. Blendes med smørret og smages til med salt, peber og evt lidt citronsaft.

Olien varmes op til den syder om en tændstik og pastinakskiverne friteres til de er gyldne og olien ikke syder længere.

Beurre noisette betyder nøddesmør og er en betegnelse for den farve og smag som smør, der bruner – uden af branke – får. Macademianødderne tages op, når de er blevet lidt gyldne og smørret fortsætter på varmen, til det er brunt. Smag til med citronsaft og friskrevet citronskal.

Macademianødderne hakkes groft.

Kammuslingerne steges ved høj varme. 1 minut på hver side.

I bunden af en lille dyb tallerken lægges lidt nødder, derefter 1-2 spsk smør en flot kogle af pureen, kammuslingen og til sidst stikkes den flotte pastinak ned.

Pynt med en fin lille krydderurt eller blomst. Her er det en af årets første hornvioler (fra blomsterhandleren). Vi er så priviligerede i Lyngby at have den skønne blomsterbutik De fire Årstider. Det er en verden af vidunderlige fristelser, så hvis du undrer dig over, hvor (stort set) alle blomsterne på becauseitmatters (og nej, de er ikke sponserede) kommer fra, så ved du det nu.

Mange hilsner, Mette

Fotograf: Martin Kaufmann

 

3 thoughts on “Kammusling – pastinak – macademia – smør”

  1. Flot ret – og dejligt at se andre også tør bruge blomster i maden.

    Ja synd med Munkebo kro – hvem mon der så kommer. Og så er der skifte tid på Nimb og også på Henne kro – dog dejligt at cunningham flytter over på “min” side af broen 🙂

    /Erland

    1. Ja, jeg er meget begejstret for blomster i maden. Det bliver næsten ikke smukkere.

      Lige nu arbejder jeg på, hvordan jeg får retfærdiggjort at give min kæreste et ophold på Henne Kirkeby Kro i fødselsdagsgave …….. Han skal jo nok blive glad for det …… Vil bare så gerne opleve Cunningham …..

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *