Majs – mens vi stadig kan nå det

De danske majs er vidunderlige.

Vi har haft dem i et par måneder nu, men sæsonen er ved at gå på hæld.

Jeg har haft en lille opskrift liggende i skuffen i et stykke tid, men af en eller anden grund, så kommer man nogle gange til at overse det helt oplagte.

Grov majspure

Når sæsonen starter, holder jeg af at lave en simpel grov mos/pure af de nye, søde majs. Hvert år bliver jeg så overrasket over, den smagseksplosion det er og bliver mindet om, hvor viderunderlige grøntsager, vi kan producere i Danmark.

Ganske simpelt, så handler det om, at jeg skærer kernerne af samme antal kobler, som vi er personer, der skal spise. Damper dem kort i letsaltet vand og giver dem en meget hurtig tur med stavblenderen, så der stadig er masser af hele kerner tilbage, men også en blød pure, der ligger sig om dem.

Jeg tilføjer lidt olivenolie eller salt, når jeg blender og kan også finde på at vende lidt friskrevet parmesan og friskhakkede krydderurter i.

Skønt – og meget nemt tilbehør, som duer til det mest.

Nå ja – og så er vi kommet hjem efter en vidunderlig, dejlig weekend i Madrid, som jeg snart kommer til at skrive meget mere om. En masse gode oplevelser venter i den spanske hovedstad!

Glædelig mandag!

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

3 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Pernille says:

    Du styrer efterhånden en del af vores madplan, således har vi de sidste par dage fået chili con carne og i dag skal vi have de sidste rester forklædt som tortillas. Dertil skulle jeg så bruge nogle tilbehørs ting og denne blev en af dem bl.a fordi Irma havde majskolber udenfor….. Nu må vi se om den når ind på bordet eller jeg har spist det hele inden fordi den smager helt sindssygt godt.

    • Mette says: (Author)

      Haha, kopimad. Det er da skægt! Jeg håber, jeg laver mad, som familien kan lide og så vil jeg undlade at bekymre mig for de dage, hvor jeg især publicerer kageopskrifter 🙂 Eller disse dage, hvor der slet ikke kommer nogle opskrifter….tsk tsk.

      Majskompotten smager vildt godt. Noget så simpelt, der bare smager vidunderligt! Juhuuuuu for den slags opskrifter.

      Nyd nu ferien. Maling eller ej.

      Kram

Trackbacks for this post

  1. Alzheimers light og majspure | Becauseitmatters

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!