Frittata med sølvbeder, mozzarella og skinke

En af de grøntsager, som jeg sjældent bruger, fordi den er lidt svært at få fat på, er sølvbeder. På engelsk hedder den swiss chard og det er nemt at forstå, hvis man går tur i en schweizisk landsby eller kolonihaver. Her står den hvid/grønne bladgrøntsag overalt og findes i et utal af farverige udgaver.

_DSC3671

Sølvbeder smager af en blanding af kål og spinat. På tysk er navnet faktisk ”Kräuterstiel”, som direkte oversat betyder noget i retning af krydderstængel.

Hvis du har fulgt med bloggen her i sommer, vil du også have opdaget, at jeg allerede har leget en del med sølvbeder.

Da vi var i Vals, faldt jeg over nogle fantastisk flotte stængler, som bare kaldte på at komme med hjem i køkkenet.

I kombination med nogle af de største æg, jeg længe har set, som vi købte på det lille lokale lørdagsmarked i Ilanz, blev det til en skøn morgenmad/brunch.

Vi indkøbte ligeledes nogle flotte store mozzarellakugler. Mindre end en almindelig størrelse mozzarella, men større end de små “snack” kugler.

Jeg laver ofte mine æggekager/frittata i ovnen. Først lader jeg æggemassen sætte sig på bunden af panden og derefter kommer jeg hele panden (og ja, de fleste pander kan SAGTENS holde til det også selvom de har plasthåndtag). MEN – pas på du ikke brænder dig, når du har tager panden ud af ovnen og sætter den på bordet. Husk også at advare dine gæster/medspisere.
_DSC3713
Frittata med sølvbeder, mozzarella og skinke

(morgenmad eller frokost til 4-6 personer)

  • 1 almindeligt løg
  • Lidt olivenolie til stegning
  • 5 store æg
  • ½ dl kvark, mælk, piskefløde, creme fraiche eller lignende
  • ca 25 gr revet parmesan
  • Groft salt og friskkværnet peber
  • 2 store eller 4 mindre sølvbedeblade
  • 6 mellemstore mozzarellakugler
  • 6 skiver lufttørret skinke, f.eks. parma eller serrano

Tænd ovnen på 200 grader.

Start med at sautere løg i olivenolie ved middel varme, uden løget tager farve. Det må gerne tage 10 minutter, så løget tager rigtig god smag.

Imens kan du piske æg, mælk(eprodukt), parmesan, salt og peber sammen. Smag lige på massen, så du er sikker på, den er salt nok.

Del sølvbladene i stængler og blade. Skær stænglerne i skiver på ca 1 cm og bladene snittes groft.

Skru lidt op for panden og tilsæt først stænglerne og lad dem få et par minutter, indtil bladene tilsættes og får til de akkurat falder sammen. Hæld æggemassen på og stik skinke i mindre stykker og mozzarella ned.

Sæt panden i ovnen og lad den bage, til æggemassen soufflerer let og er stivnet.

Spis med dem du holder af. Det gjorde jeg: med min Mor, Martin og Astrid.

Glædelig fredag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

 

 

 

3 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Camilla says:

    Havde næsten glemt frittata, men den skal da på menuen igen. Smager i øvrigt også rigtig skønt med gedeost.

  2. Sofie says:

    Frittata med sølvbeder, mozzarella og skinke det skal jeg helt sikkert prøve og lave til mine børn, den opskrift lyder lækker det ligner jo noget man får på en resturant glæde mig til at prøve jeres opskrift mange tak for flot indlæg TAK (-:

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!