Frederiksdal – drop myterne og find din foretrukne kirsebærvin til risalamanden

Du har garanteret hørt om dem allerede. Om ikke andet fra nyhedsindslag om eksportfremstød i Kina. Det var vist sidste år. Eller måske endda forrige år. Selvom kineserne stadig er fuldstændig tossede med den danske vin, læs hvorfor her.
cherry-wine-photo-Martin-Kaufmann 1

Det betyder sådan set ikke så meget, Frederiksdal Kirsebærvin er et af de danske produkter, vi kan være rigtigt stolte af. Selv kalder Frederiksdal det for en vinREVOLUTION. Det lyder så voldsomt igen, men jeg må alligevel medgive, at jeg føler mig lidt revet med hver gang, jeg tager en tår.

Frederiksdal Kirsebærvin er også historien om et unikt samarbejde mellem de tre vidt forskellige herrer: Godsejeren, journalisten og kokken. Eller Harald, Morten og Jan.
Det kunne være gået så grueligt galt: Harald havde planer om at fælde samtlige sine kirsebærtræer lige dér i et smukt hjørne af Lolland, men heldigvis valgte han at følge den ide, som Morten kom med, da han besøgte godset Frederiksdal første gang: at genvinde kirsebærvinens gastronomiske berettigelse. Fra 2006 blev Jan Friis Mikkelsen involveret og siden er det blevet til en helt unik stribe af priser og anderkendelser af de skønne, dybrøde vine.

Vi havde Julefest på mit arbejde i sidste uge og jeg var overrasket over at se hvor mange, der lod vinen stå. Endnu mere sørgeligt, at der var så mange, som end ikke turde SMAGE på vinen. Den var dømt ude, fordi den var 1) “Den er jo dansk!” (tilsæt selv lidt Fritz og Poul accent) 2) “sød dessertvin er bare ikke mig” 3) “Kirsebærvin?! Nej tak, det var noget min Oldemor drak”.

Og lad os bare een gang for alle banke alle tre myter godt og grundigt i jorden.

Myte #1: Den er jo dansk

Jeg har OGSÅ blandede følelser med dansk vin. Principielt kan jeg godt lide, at vi ikke lader os begrænse af vores geografiske beliggenhed, men vi må bare erkende, at vores klima ikke er til at frembringe druer, der kan lave fantastisk vin. Lad mig æde min gamle hat, hvis det alligevel sker en dag.
Når det er sagt, så er der masser af afgrøder, som trives fantastisk på vore breddegrader og vi ved alle, at bær, kerne- og stenfrugt er noget af det, vi er rigtig gode til. Frugten vokser og udvikler sig langsommere end længere sydpå i Europa og det resulterer i nogle meget smagfulde frugter med en balanceret syre og uden for meget sukker. Fremragende råvarer ganske enkelt. Og dermed et enestående udgangspunkt for at lave god frugtvin.
Myte #2: Sød dessertvin er bare ikke mig 
Nu kan du jo lige starte med at smage på det!  Kirsebærvin fra Frederiksdal er faktisk ikke så sødt. Der anvendes kirsebær af sorten Stevnsbær, som er dem, der er sure, men indeholder langt den største aromatiske smag. Det er i øvrigt også den type bær, som er bedst til kirsebærsaucen.Myte #3: Kirsebærvin?! Nej tak! Det er for bedstemødre …
Ja, det var portvin og sherry også, men det har vi lært at drikke. Den tid, hvor kirsebærvin kom i en flaske med et lille messingglas under halsen er for længst væk. Kijafa findes sandsynligvis stadig, men glem alt hvad du har smagt tidligere. Luk øjnene og prøv en Frederiksdal.Jeg har haft den hårde tjans at smage mig igennem hele fem vidt forskellige udgaver af vin på de syrlige bær fra Lolland og i disse dage, hvor vi inden længe kan se frem til julens nationaldessert, mangen et julefrokostbord med blå ost og ikke mindst en sen aftenstund foran pejsen med et godt stykke chokolade, så vil jeg kort gennemgå de fem og komme med mine anbefalinger til, hvordan du skal drikke vinen.Uanset hvilken Frederiksdal vin du vælger, så har de alle godt af en dekantering. Hæld flasken på karaffel ca 1 time før servering og hæld den retur i flasken, når du skal skænke – om du foretrækker den originale “indpakning.”2013
Frederiksdals basisvin fra sidste år er frigivet til salg for kort tid siden. Den kommer fra en lille, relativ kølig årgang, hvor det kolde vejr ikke ødelagde bærrenes kvalitet. Snarere tværtimod.
Den er knap så tung, som den plejer, men mere syrlig. Den dufter rigtig dejligt med masser af julenoter men overrasker med sin syre og tørhed.

Den er kun fremstillet i 37.000 fl. og 150 magnum, men spås – netop på grund af det høje syreindhold – en lang gemmetid.

Du skal drikke 2013 til: stærke oste (gerne blå!), paté, mørke vildtretter med bær, chokoladedesserter (som kan tåle syren) og så selvfølgelig som et lidt tørt modspil til den søde og fede risalamande. 

Nielstrup Mark 2012
I traditionel vinforstand ville dette være en grand cru vin, men på Lolland er det bare “Nielstrup Mark”. Her vokser træerne med de allerbedste stevnsbær og det bliver til en ganske fortræffelig og elegant vin.  Kvalitetskravene til Nielstrup Mark er højre og den vin, der ikke passerer gennem nåleøjet bliver nedgraderet til Sur Lie eller lagrer videre til Reserve.
Du skal drikke Nielstrup Mark til vild, pate, fuglelever, god ost eller chokoladedesserter.

Sur Lie 2012
Navnet hentyder til, at vinen ligger på bundfaldet. Det er en metode, som også bruges til champagne og det giver en federe, dybere og mere rig vin.
Sur Lie er det tætteste, man kommer en sort kirsebærvin., mens smagsindtrykket er meget lettere end udseendet.
Vinen bliver sammensat af flere forskellige årgange og lagrer på store egetræsfade. Det giver en høj kompleksitet og er årsagen til, at nogle af de virkelig gode Sur Lie´r også er ret pebrede.

Du skal drikke Sur Lie til mørk chokolade, bær, kager og ris alamande.

Rancio
Jeg har svært ved at vælge… men Rancio er højt på min favoritliste. Navnet er spansk og betyder “harsk,” fordi vinen hældes på 25 liters glasballoner, som sættes udenfor solen i et år. En metode som også bruge til portvin, madeira og Banyules. Vejret giver en særegen smagsprofil og en sidste lagring på cognacfade runder af med lidt sødme og karamel.

‘Rancio’ betyder ‘harsk’ på catalansk og hentyder til fremstillingensmetoden. Efter gæring omhældes vinen på små 25 liters glasballoner og sættes udenfor i solen et års tid – en metode, man har brugt på Maderia, Porto og i Banyules og Maury igennem århundreder.
Solen, regnen, kulden og varmen tilfører en helt særlig smagsprofil med noter af orangeskal, figner og nødder. Herefter lagres den yderligere et år i gamle 450 liters Cognac-fade, der afrunder paletten med noter af karamel.

Rancio er den vin, man skal sidde med en sen Julenat og filosofere over årets gang. Man kan også drikke den til chokolade, nødder, figner, svesker, tunge vildtretter og oste.

Nå ja og så kan man selvføgelig også drikker den, når “man” for eksempel skriver dette blogindlæg.

Cherry Likør
Et af de sidste skud på stammen hos Frederiksdal er kirsebærlikøren. Traditionelt er likør noget temmelig sødt sprøjt, men igen – kan du sagtens forlede dig på – at sådan er det ikke på Lolland.

Jeg er ret begejstret og hvis de traditionelle Frederiksdal-vine er for stor en mundfuld for min familie Juleaften, så trækker jeg denne ud af ærmet til risalamanden.

Og så skal likøren og jeg have eksperimenteret med et par cocktails. Til Nytår tror jeg.

Du kan købe dine julevine direkte på Frederiksdals egen hjemmeside: SIDSTE ORDREDATO TIL LEVERING INDEN JUL OG NYTÅR ER D. 21. DECEMBER

Under forudsætning af, kineserne ikke har købt det hele…..

Jeg har brugt Frederiksdal kirsebærvin som (vært/værtinde)gave mange gange og selv den japanske ambassadør blev glad.

Hav en dejlig torsdag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

3 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Benedicte says:

    Dejligt at læse, at du også er vild med Frederiksdal og dansk kirsebærvins nye triumfer.
    Jeg har, for tredje år i træk, købt Sur Lie hos den lokale vinhandel (hurra), som vi skal nyde til ris alamanden. Perfekt tilbehør 🙂
    Rigtig god jul til dig og familien – med tak for skøn inspiration!

  2. Pernille says:

    Fik først læst dit indlæg nu. Spændende læsning. før du introducerede mig for det, vidste jeg faktisk ikke, at der fandtes så mange varianter. Har indtil for nylig kun kendt og smagt sur Lie, som jeg også har brugt til gave flere gange. Men synes universet er super spændende og ser frem til cocktail varianterne. Som jeg fortalte dig, havde jeg engang en chef, der benyttede enhver lejlighed til en cherry heering på knust is – tænker at der her er flere nuancer at lege med

  3. GASTROmad says:

    Hej Mette
    Spændende læsning og hvorfor skulle kirsebærvin ikke også kunne blive stor, som så meget andet :-). Jeg var ikke selv klar over, at der fandtes så mange varianter, så dit indlæg er meget nyttig.
    Glædelig jul og godt nytår.
    /Søren

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!