Forårssnacks med stenbiderrogn, fjordrejer og rygeost

I går fik du (forhåbentlig) inspiration fra den fantastiske, luksuriøse forårsret med stenbiderrogn, fjordrejer, rygeost og to slags kartofler. Dén ret kræver en del arbejde og derfor er det også vidunderligt, når der bliver nogle skønne rester, som kan anvendes til en lille, fin, ny ret.

Alle elementerne fra gårsdagens ret kombineres og serveres som de fineste, små snacks:

Fire små kombi-snacks

Fire små kombi-snacks



Du kan selvfølgelig også sagtens lave opskriften alene til snacks, men så skal du nok halvere mængden. Afhængig af hvor mange, der skal spise med naturligvis. Kartoffelmos og rygeost sne udgår.

Det hele starter med en af de hjemmelavede kartoffelchips. Herpå lidt rygeostcreme og endelig en topping af enten stenbiderrogn eller fjordrejer.

Du kan naturligvis sagtens købe chips af god kvalitet, men det er faktisk ingen sag at lave dem selv og du kan jo tilmed variere og lave dem af andre rodfrugter også.

Smukke er de også

Smukke er de også

Pynt med vinterkarse og/eller stedmoderblomst.

De bliver noget så fine.

Nå ja – og så er det jo fredag og dermed officiel happer-dag. Det er vist nogle fredage siden, jeg sidst fik vedligeholdt dén tradition.

Hav en glædelig fredag. Uanset om du holder fri eller arbejder.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

2 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Tanja Maria says:

    Hej Mette,

    selv efter en ferie, formår du at diske op med lækkerier til os!
    Er vild med ideen om tapas-stilen!

    Er selv i gang med at planlægge hvilken fødselsdagskage, jeg skal have med på arbejdet. Tror, at jeg ude i en cheesecake. Overvejer om det skal være en fræk udgave med chokolade og espresso eller om det skal være en frisk sommer-koldskåls version.

    Og jeg kaster mig langt om længe ude i Amedei chokoladen. Har mailet lidt med Pernille, hvor vi er kommet frem til, at jeg må prøve deres CRU æske med 36 stykker chokolade i – så kan jeg nemlig også invitere flere med på chokolade eventyr!

    God weekend!
    Kh,
    Tanja

    • Mette says: (Author)

      Kære Tanja,
      Ja – netop ferien giver jo mulighed for at få tid til at lave blogmad og -indlæg.
      Du har fuldstændig ret, det er da en super ide med nordiske tapas, hvor disse snacks sagtens kunne være en del af menuen. Det er jo masser af andre lækre ting, som man kunne have lyst at lave i miniformat 🙂

      Det lyder rigtig spændende med din fødselsdagskage. Chokolade går man jo aldrig af vejen af. Jeg kom i forårs-kage-stemning i går og poster i morgen en opskrift, men – for en gang skyld – er der ikke noget chokolade…!

      Hvad med noget med hvid chokolade og rabarber?

      Det lyder rigtig spændende, at du skal prøve Amedei. Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes. Har du prøvet Original Beans? Hvis du mailer med Pernille, så skal du næsten få den med også. Det er en skøn chokolade!

      Rigtig god weekend til dig også.

      Kh, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!