Bergamotte og/eller mandarincurd – en grundopskrift på “curd” med masser af muligheder

Jeg har lavet lemon curd flere gange men aldrig med et helt tilfredsstillende resultat.

Forleden prøvede jeg igen men denne gang med en langt større portion selvtillid i bagagen, idet jeg havde bevæbnet mig med Camilla Plums seneste og ganske fantastiske kagebog: Helt i kage.

Og denne gang blev min curd ikke noget tyndt sjask, men en herlig fyldig, legeret creme, som jeg stolt kunne sætte på bordet til lørdagens afternoon tea. Nå ja, og så nogle søde små meringue pies i en størrelse, som passede (næsten) i en hul kindtand.

Mandarin curd forrest og bergamotte i baggrunden

Mandarin curd forrest og bergamotte i baggrunden

Bergamotter har jeg stadig, så jeg måtte naturligvis se, hvordan en curd med de florale syrligheder ville falde ud. Derfor blev det til een portion med dem.

Desuden lavede jeg en portion mandarincurd, som blev en nuance mørkere i farven, men smagte virkelig dejligt også.

Du kan lave din curd med langt de fleste syrlige frugter. Nogle gange skal sukkermængden justeres lidt, men grundforholdet her mellem æg og smør passer altså fint.

Min næste portion skal være med skønne rosa grapefrugter. Eller passion. Eller solbær……

Da bergamotter og mandariner varierer en del i sødme, har jeg justeret på sukkermængden. Du får derfor to opskrifter:

Bergamotte curd:

  • Skal af 2 bergamotter
  • 1 dl bergamottesaft
  • 150 gr rørsukker
  • 2 hele æg
  • 55 gr smør

Mandarin curd:

  • Skal af 3 mandariner
  • 2 dl mandarinsaft
  • 175 gr rørsukker
  • 4 æg
  • 110 gr smør

Riv skallen af frugterne med et fint rivejern. Pres derefter de 2 dl saft.

Kom alle ingredienserne i en gryde og sæt det på lav varme, mens du pisker.

Og pisker.

Og pisker.

Du skal blive ved at piske, indtil du når en temperatur på 80 grader. Hvis du gør dette tilstrækkelig langsomt, så vil cremen være tyknet automatisk undervejs, hvis det er gået for hurtigt, så skal du blive ved at holde cremen på de 80 grader i 5 minutter, mens du …. gæt selv …. pisker!

Hæld curden på skoldede glas og sæt til afkøling i køleskabet.
_DSC0449
De kommende dage får du inspiration til, hvordan du kan bruge den gode syrlige curd.

Hav en dejlig dag og rigtig god weekend, når du kommer dertil.

Mange hilsner,
Mette

Fotograf Martin Kaufmann

9 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Pernille says:

    Den har jeg også haft held med nogle gange hende der fru plum hun kan sit kram. Det er en fornøjelse når det bare virker. Kh Pernille

    • Mette says: (Author)

      Jeg kan ikke være mere enig!
      Det samme kan man sige om biler, der kan fragte en trygt og sikkert halvvejs gennem Europa, så man kan få sig en god nattesøvn 😉
      Sov godt.
      Kram, M

  2. Pernille says:

    Nemlig det er fedt når noget bare virker!!!!

  3. Erland says:

    Ser godt nok lækkert ud – måske skal jeg overgive mig og købe Camillas kage bog (eller købe den til min kæreste og så….)

    • Mette says: (Author)

      Det kan du roligt gøre, Erland. Og du behøver endda ikke noget påskud.
      Fru Plums kageopskrifter holder! Vi er ikke ude i noget superavanceret, men det virker. Hver gang. Og variationsmulighederne er uendelige. Det er netop også ideen med bogen, at der gives en række grundopskrifter/ideer, som derefter kan varieres i det (næsten) uendelige.
      Det gær det lidt lettere for husmoderen/faderen….. 🙂
      Velkommen hjem!

  4. Helen says:

    Hej Mette
    Var inde og lede på nettet efter en opskrift på solbær curd, fordi jeg har haft fået forærende et glas, som for længst er spist, og jeg har endnu ikke været så heldig, at finde solbær curd til salg i en butik. Da solbærrene nu står flotte og modne i haven, har jeg besluttet selv at kaste mig ud i projektet med at lave solbær curd, så jeg vil lige høre, om du siden du lagde ovenstående opskrifter ud har prøvet at lave solbær curd, og hvor meget saft og sukker du da brugte. De bedste sommerhilsner fra Helen

Trackbacks for this post

  1. Bergamottecurd - raavare

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!