Chokoladefestival 2012

Så var det min tur til at komme på Chokoladefestival. Via Netværket Mad+Medier var jeg så heldig – sammen med Martin – at blive inviteret til årets Chokoladefestival i Tap1,  den tidligere tapperihal hos Carlsberg.

Vi ankom lørdag midt på eftermiddagen og på trods af en længere kø ved P-automaten, så var det en aldeles problemfri entre. Der var ingen kø ved døren og vi kunne efter et par direktioner styre direkte mod Presselogen, hvor vi blev registrerede og kunne lægge overtøjet.

Festivalens koncept er, at man køber sin billet med et antal smagepoletter, så der er mulighed for at smage på nogle af de lidt større smagsprøver, der tilbydes på standene. Retfærdighedsvis skal det dog siges, at der er masser af mindre smagsprøver, som man kan prøve uden poletter.

Som “presse” får man ikke udleveret smagepoletter, så vi måtte lokalisere standen med billetsalg, før vi kunne tage for os af fristelserne. En polet koster 5 kr og giver mulighed for alt fra kaffedrik hos Chokoladecompagniet til lyserødt chokohjerte m edelweiss og rosenvand fra schweiziske Beschle og chokoladecroissant fra Cofoco.

Alletiders koncept at man selv kan disponere over sine smagsoplevelser.

Der er mere end 40 udstillere på festivalen, men standene er heldigvis ganske fint fordelt og nogle brede gange er bevaret, så hallen virker overskuelig og der var ikke alt for mange gæster, så overskueligheden var bevaret. Alle standene bærer “navne”, som er med til at give overblik.

Der var gang i den på scenen, hvor “DM Finale i Chokolade for kokke og kokkeelever” blev afholdt. Desværre lykkedes det ikke at få mulighed for at se, hvad der foregik, da en veritabel kødrand var etableret.

Hvad så og smagte vi så?

Et udvalg af gårsdagens oplevelser:

Damian Allsop, som er det nye sort indenfor chokolade, fik vi en god snak med omkring hans arbejde med udvælgelse af den helt rigtige chokolade til sine produkter samt arbejdet bag “opfindelsen” af H2O chokoladen. Fantastisk inspirerende og passioneret. Jeg glæder mig vildt til på mandag, hvor jeg skal til Masterclass med ham på Meyers Madhus. Vi investerede i “The pure collection”, som i følge Damian skulle give os en helt ny indsigt i chokoladens verden.

Hos Chokoladecompagniet fik vi en meget fin chokolade/kaffedrik, ja – det var næsten en hel dessert. Opskriften: espresso, choko paste, ingefær og lakrids. Mums – det var godt og der skal leges videre med de ingredienser og Rancilioen herhjemme. Jeg forestiller mig drikken som en fin lille præ-dessert.

Fra årene i Basel kender jeg naturligvis Beschle rigtig godt, men det var interessant at se, hvad importøren Beriksson også havde i sit sortiment. Særligt Kallari gjorde et stort indtryk, det var en fantastisk velsmagende og fyldig chokolade og interessant at høre historien bag: Kallari er et kooperativ i klassisk forstand, som vi også kender fra danske landbrugs andelsforeninger. Kakaobønnerne dyrker bønderne i mindre ikke-industriel format, men økologisk og i dag består sammenslutningen af mere end 850 familier. Således dyrkes bønnerne uden rovdrift på regnskoven i Amazonas regionen.

Og nej – Kallari er ikke fairtrade mærket, selvom det jo i den grad er fairtrade i sin yderste forstand.

Fra Christiansfeld kom Xocolatl, der drives af Kim Rasmussen. Desværre er han tidligere på ugen gået konkurs og nu afventes, hvad den fremtidige skæbne bliver. Det hele tegnede ellers så godt, da Kim sidste år rykkede ind i lokalerne, der tidligere havde huseret Brødremenighedens bageri og som med hjælp fra Realdania og Brødremenigheden var blevet sat i stand. Kims intentioner var fantastisk gode; de gamle håndværksdyder skulle tages frem og dejligt brød skulle igen dufte fra butikken bagt på mel fra sønderjyske Skærtoft Mølle. Øv, hvor er det trist!

På vej ud af døren greb Pernille Kronborg fra Chokomania fat i os og vi nåede at få et crash course ind i Amedeis verden. Amedei kendte jeg i forvejen, men mærket er relativt nyt i Danmark og det var interessant at tale med Pernille og høre lidt om historien bag. I øvrigt meget  imponerende og tydelig passion – også hos Pernille. Vi var tæt på lukketid, men der var ingen tegn på træthed at spore hos hende.

Som sagt var det min første chokoladefestival og på trods af et ikke helt ignorant kendskab til chokolade, så var det alligevel en mangfoldig verden, der åbenbarede sig.

Dagen derpå vil jeg derfor gøre en kort status:

What went well…..

  • Festivallen er velorganiseret og på grund af den relativt høje indgangspris, så er gæsterne ægte interesserede i produkterne og ikke blot freebee-hunters
  • Smagepoletterne fungerer rigtig godt. På mange af standene kunne nogle af de mindre produkter ligeledes “købes” for poletter
  • Det var rigtig spændende at møde med-bloggere på festivalen. Jeg fik en god sludder med både Anne Au Chocolat og Kim fra Jonas´ kogebog (Kim har forøvrigt været lynende hurtig og har allerede postet et indlæg fra festivalen). Det gav anledning til nogle rigtig gode erfaringsudvekslinger.
  • Det var rigtig dejligt at se, at der også var plads til “tilstødende” produkter til chokoladen. Således var skønne Kunst og Køkkentøj på plads med bøger og tools til chokoladefremstilling, Ismageriet var der også med egen isbil og i samme boldgade Svaneke Is osv. Hele udstillerlisten kan ses her.

Even better if….

  • Det ville være dejligt, hvis presselogen havde sørget for navneskilte til “pressen”. Jeg savnede lidt det gule presseskilt, da det giver anledning til nogle mere detaljerede og indgående snakke med stadeholderne end blot at få stukket en brochure i hånden med årets påskeæg
  • Det var vanskeligt at se, hvad der foregik på scenen og på trods af speaker lykkedes det ikke at få indsigt i, hvad der foregik bag menneskemængden

Alt i alt – en rigtig god oplevelse og jeg glæder mig til at komme ud og smage chokoladerne igen i den virkelige verden.

Hav en dejlig søndag. Jeg sidder i løbetøjet og skal lige straks UD at nyde det vidunderlige vejr!

Mange hilsner, Mette

PS De to sidste poletter blev omsat til to frosne chokolade croissanter fra Cofoco, som vi glæder os til senere idag.

Fotograf: Martin Kaufmann

 

9 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Kim says:

    Hej Mette

    Hyggeligt at se dig derude! Sikke en kedelig nyhed om Xocolatl – jeg snakkede ellers med ham i et kvarter, og han nævnte ikke noget om problemer eller ændringer i planerne…. av.

    Hehe, jeg har også Alsops ‘Pure Collection’ med hjem, glæder mig til at smage hans H2O choko under mere koncentrede former.

    Rigtig god fornøjelse på masterclassen i morgen – håber man kan få en smagsprøve her på bloggen 🙂

    kh Kim

  2. Vibeke Lentz says:

    Hold op nogle flotte billeder, og sikke en god beskrivelse, mundvandet løber lidt må jeg sige..:)

    • Mette says: (Author)

      Bare vent til de næste billeder, der kommer….. !!!

      Der er mange flere søde sager i vente fra Na-Cl Showcooking #17 og Damian Allsops masterclass hos Meyer i aften. Så nu må jeg hellere hoppe op på cyklen og gøre mig fortjent til (endnu) mere chokolade!

      Hav en dejlig aften.

  3. Louise says:

    Hej Mette
    Meget lækkert indlæg!

  4. Smider lige link den anden vej: http://lacucinanada.com/2012/03/12/chokoladefestival-2012/, allright?

    Nyd weekenden, forhåbentlig MED lidt chokolade:-)

  5. Og Mette, som jeg også skrev, så er jeg på sin vis enig med dig i at et form for presseskilt havde været rart…

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!