Chips af blå kartofler med karl johan salt

Fra Søren Wiuff havde jeg nogle fine blå kartofler af sorten “Salad blue” og nu hvor jeg alligevel havde inviteret til cocktail party, så var det nærliggende at gå i gang med at fritte.
_DSC7552

Det er så nemt selv at lave chips, omend friteringen tager lidt tid, så er det ikke en umulig opgave.

Skræl kartoflerne med en god skarp tyndskræller og fortsæt med at skrælle chipsene med kartoffelskrælleren, så de bliver så tynde som muligt.

Hvis du vil have rustikke chips, så børster du blot kartoflerne grundigt fri for jord.

Læg de ultratynde kartoffelskiver i iskoldt vand, så stivelsen trækker ud og de kan blive endnu mere sprøde.

Tag skiverne op og tør dem grundigt af, før de kommer i en 170 grader varm friteuse eller gryde med olie.

Efter at have hygget sig i den varme friteuse, får kartoflerne et generøst drys karl johan salt, som jeg havde købt færdigt hos Höganäs Saluhall, men som du også kan finde opskriften på hos “Fodertruget

_DSC7559

Gæsterne var begejstrede for de hjemmelavede chips og jeg syntes faktisk, det var arbejdet værd og så må jeg samtidig erkende, at man SKAL i bad efter at have frittet.

Jeg lavede chipsene færdige samme eftermiddag, som gæsterne kom om aftenen. De fik lov både at dryppe af og køle ned, før jeg lagde dem i lufttætte bokse.

Chipsene ligger på den fineste lille, ovale tallerken fra Pillivuyt. Find den her.

Hav en dejlig dag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

6 thoughts on “Chips af blå kartofler med karl johan salt”

  1. Øjj det ser godt ud!! 😀 Og ja, et bad skal der bestemt til! Rødbedechips kan også anbefales.. Pastinak chips smager dejligt, men kryber en del når de frittes.. 🙂

    1. Det er jeg sørme ked af, Charlotte. Eller noget….. hihi 🙂
      Skønne chips og ja, selvom det er et vist arbejde, så kan hjemmelavet altså godt betale sig!
      Rigtig god weekend!!

Leave a Reply to Nina Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *