På besøg i Sommer(nabo)landet: Shopping og kaffe i Berlin Mitte

Indrømmet, når mange af os tager på storby-ferie, så er det vel også, fordi vi godt kan lide at shoppe.

Berlin er eminent til dette og jeg har fundet to butikker og en nærliggende kaffebar, som er aldeles udmærkede til netop lidt indkøb efterfulgt af en pause (hvor man kan studere sine indkøb.

Bøger, galleri og cool indretningsartikler

Vi starter i Gestalten. Berlin har alle disse fantastiske gårde eller rettere baggårde, hvor man tit finder små oaser af butikker og cafeer. Mange af mine yndlingsbutikker ligger netop også i nogle af disse gårde og det samme gør sig altså gældende for Gestalten.
_DSC4555

Gestalten er et tysk forlag, der hovedsaglig beskæftiger sig med bøger indenfor rejser, arkitektur, grafisk og produkt design, kunst, foto, mad, mm. Ingen overraskelse at vi allerede har en del bøger fra forlaget og det var derfor et stort ønske at komme forbi og spare portoen ved at købe bøgerne direkte denne gang.
Det er i nogle af disse bøger, jeg finder allermest inspiration og jeg bruger dem tit som en slags guidebøger til nye rejsemål.
_DSC4554
Samtidig huser Gestalten Space også et galleri og der er mange andre lækre ting at købe foruden bøgerne.
_DSC4553
Sjovt at se, hvordan skandinavisk design i øjeblikket præger indretningsbilledet så meget i Berlin. Men det kan vi selvfølgelig kun være stolte af.

Gestalten Space (Store & Gallery)
Sophie-Gips-Höfe
Sophienstraße 21

Åbningstider:
Alle dage 12 – 20
www.gestalten.com

Magasiner og bøger

En af de ting, vi altid SLÆBER med hjem, når vi er ude at rejse er magasiner. Jo, indrømmet, det er blevet mindre og mindre efterhånden, som mange blade nu udkommer elektronisk, men der er stadig noget særligt over at sidde med den trykte udgave i hænderne sammen med en god kop kaffe. Hos Do you read me?! er udvalget helt enormt. Der er også lidt bøger og jeg blev sidste gang fristet af et par kogebøger.
do you read me?! minder forresten rigtig meget om Paper Cut i Stockholm, som jeg skrev om forleden.
do you read me?! ligger forresten også både i Helsinki men også på yndlingsmuseet, Vitra Design Museum tæt ved BAsel, som jeg tidligere har skrevet om. Lad mig også lige minde om, at Vitra museet er et GENIALT stop, hvis du er på vej til eller fra ferie i Sydeuropa og alligevel kører igennem Basel.
_DSC4717

do you read me?!
Magazine und Lektüre der Gegenwart
Auguststrasse 28
10117 Berlin-Mitte

Åbningstider:
Mandag – Lørdag 10-19.30

www.doyoureadme.de

do you read me?!
Reading Room Shop
Potsdamer Strasse 98
10785 Berlin-Tiergarten

Åbningstider:
Torsdag – Lørdag 12-19

www.doyoureadme.de/readingroom

do you read me?! Helsinki Satellite
Artek Espa
Eteläesplanadi 18
00130 Helsinki
Finland

Åbningstider:
Mandag – Fredag 10-18
Lørdag 10-16

do you read me?! Vitra Design Museum Satellite
Vitra Design Museum
Charles-Eames-Straße 2
79576 Weil am Rhein
Germany

Åbningstider:
Alle dage: 10 – 18

PAUSE!

Så er det vist blevet tid til kaffe og en lille hvile-benene-pause.

En madblogger holder pause
En madblogger holder pause

Hos The Barn som ligger skråt overfor do you read me?! kan du passende bestille en skøn kop kaffe og sætte dig godt til rette med dine nys indkøbte bøger og magasiner.
Sidst jeg var der, drak jeg te, fordi jeg var noget så forkølet og som du kan se, er det myntete lavet på friske blade, som man som regel får det i Tyskland. Mums.
Kaffen er slet ikke tosset heller. Især ikke fordi The Barn også har eget risteri.

Sandwich, kager, croissanter og frokost så heller ikke tosset ud, men jeg smagte altså ikke på noget af det.

The Barn Roastery
Schönhauser Allee 8

Åbningstider:
Mandag – Fredag 8.30–18
Lørdag – Søndag 10–18

The Barn Coffee Shop
Auguststrasse 58 (Corner Koppenplatz)

Åbningstider:
Mandag – Fredag 8–18,
Lørdag – Søndag 10–18

http://barn.bigcartel.com/

Nu forlader vi Mitte for denne gang og bevæger os over til Kreuzberg. Stay tuned.

Auf wiedersehen,

Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *