Bagte jordbær med skyr og müsli

Det er en glidebane…….

Jeg har fortalt om, hvordan jeg ikke kunne vente på rabarberne, men endnu en indrømmelse er på vej: jeg kunne altså heller ikke vente på jordbærrene. Årstiderne falbød spanske, økologiske jordbær som ugens ekstravare og jeg tænkte: “Hva´ pokker!”

Men altså …. det er jo ikke saftige, solmodne, søde, danske jordbær …… de var udemærkede, men altså …… jeg skal lære at tøjle tålmodigheden og vente!

Da vi havde spist dem, vi kunne, mens de var rå og de resterende var blevet lidt triste og tørre, fik de en saltvandsindsprøjtning og blev et lille fint brunch/morgenmadsindslag.

Læg et stykke bagepapir på bordet og skiv dine jordbær i hånden direkte ned på papiret drys et par skefulde rørsukker over, 1 tsk hjemmelavet vanillesukker og fintrevet skal af en halv citron eller 1 lime.

Luk papiret rigtig godt sammen om jordbærrene og bag i ovnen ved 200 grader i små 10 minutter.

Åbn forsigtigt din lille sommerpakke og nyd den berusende duft.

I en skål lægges et par skefulde jordbær, en stor skefuld skyr, græsk eller almindelig yoghurt og lidt müsli.

God morgen og god appetit!!

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

 

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!