Lun salat med æble, selleri og honningvinaigrette

Det er blevet tid til en af mine vinterklassikere. En lun salat med de to gode “venner”: æbler og selleri, som vendes med en skøn lun vinaigrette på den gode HELT honning.

Her er det faktisk endnu en souvenir fra Madrid: sherry eddike
Her er det faktisk endnu en souvenir fra Madrid: sherry eddike

Brug den HELT honning, du bedst kan lide. Jeg valgte sensommerhonning, men næste gang tror jeg, det skal være havtorn. Eller hindbær. Måske tranebær?

Du bestemmer, hvem der er din superHELT.

Hvis du ikke bor lige i nærheden af en HELT forhandler, kan du også købe den hos webshoppen, Blok18, som sender over hele landet.

Tilbehør til 4 personer:

  • 1/2 selleri
  • 2 store æbler
  • 3/4 dl HELT sensommerhonning eller HELT med havtorn
  • 1 spsk æble- eller sheeryeddike
  • 1 finthakket skalotteløg
  • 8 stilke timian eller 2 stilke rosmarin
  • 2 dl grofthakket bredbladet persille

Tænd ovnen på 200 grader.

Skræl sellerien og del den i to. Skær tynde skiver og fordel dem i en bradepande. Dryp med lidt olivenolie, salt og peber. Vend godt rundt, så olien fordeles. Bag i 10 minutter.

I mellemtiden fjernes blomst og kernehus i æblerne og disse skæres i hver 8 både.

Når der er gået ti minutter for sellerien i ovnen, lægges æblerne ved og der bages yderligere 10 minutter.

Smelt honning sammen med eddike i en kasserolle. Smag til med salt og peber. Tag gryden af varmen og tilsæt det hakkede løg.

Tag æble og selleri ud af ovnen. Hæld den lune vinaigrette over og drys til sidst med persillen.

Man kan jo også vælge at servere den lune salat i en nydelig salatskål
Man kan jo også vælge at servere den lune salat i en nydelig salatskål

Så er der dejligt tilbehør. Uanset om det er til frikadellerne, en god kylling eller et stykke torsk.

Velbekomme.

Mange hilsner,

Mette

Fotograf: www.martinkaufmann.dk

 

 

 

One thought on “Lun salat med æble, selleri og honningvinaigrette”

  1. Jeg lavede en salat igår med udgangspunkt i denne og det blev bare rigtig lækkert! Jeg havde en rest selleri liggende, som jeg brugte, og så tilføjede jeg også lidt fennikel. Efter sellerien havde været i ovnen tilsatte jeg lidt citronsaft, honningen og resten af ingredienserne 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *