Åh, the pleasure of discovering a new blog: “a brown table” samt kål og linser (= Januar-mad!)

Så er det sket igen. Jeg har fundet den dejligste, inspirerende blog “a brown table,” som drives af Nik. Midt i denne efter jule-suletid, var det forleden en opskrift med kål og linser, som fangede min interesse og nu må jeg dele begge ting med dig.

Kål. linser, citron, chili og koriander
Kål. linser, citron, chili og koriander


Der er et indisk twist på mange af opskrifterne og årsagen hertil er, at Nik er opvokset med mad fra Nordindien og Goa.

I går aftes blev det til en skøn, mættende salat, som blev spist til lidt grillet kød.

Jeg har vidst tidligere fortalt om mit forhold til det indiske køkken, men Nik lader ofte ingredienserne træde frem i dels meget sundere, men også langt mindre tilberedt form og det synes jeg er en aldeles forfriskende tanke.

Jeg lavede et par twist, så du får opskriften, som jeg lavede den, men du kan jo checke den originale her.

Braiseret savoykål med linser, chili og koriander

Til 2 personer

  • 1/3 cup moong dal linser-  se her, der er faktisk tale om afskallede moong bønner (eller mung, som de også hedder)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 rød frisk chili
  • 1/4 savoykål i tynde strimler
  • 1/2 dl vand
  • Saft af 1/2 citron
  • Skal af 1 citron
  • Salt og peber
  • Frisk koriander til at toppe med – brug mynte, hvis du ikke bryder dig om koriander

Start med at skylle linserne grundigt for at fjerne urenheder og små sten. Læg dem derefter i blød. Jeg havde ikke en time til rådighed, som den oprindelige opskrift foreskriver, så jeg lod dem ligge i blød i 20 minutter, før de blev kogt i præcis 2 minutter.

Varm olien op og tilsæt chilien. Lad chilien stege ganske kort i 15 sekunder og tilsæt linserne. Lad dem få et par minutter i varmen og tilsæt kålen og lad den kort få lidt stegning, før vandet tilsættes sammen med citronsaft og -skal.

Lad kålen braisere uden låg i ca 10 minutter, så der stadig er bid i kålen.

Drys masser af koriander eller mynte over ved servering.

Kh, Mette

PS Nik har en meget sød tand også. Check hans desserter og kager. Det er vildt! Måske skal du vente til februar……

4 thoughts on “Åh, the pleasure of discovering a new blog: “a brown table” samt kål og linser (= Januar-mad!)”

  1. Hej Mette,

    Utroligt at noget så simpelt smager SÅ godt! Vi spiser ret ofte vegetarmad hos os og jeg elsker når jeg finder nye og lækre opskrifter. Det her lavede jeg i går aftes og det hittede. Tak for inspiration!

    Kh
    Kerry

    1. Kære Kerry,
      Ja, det er altså utroligt og dén blog giver altså rigtig meget inspiration! Skønt at høre, du også kunne lide opskriften!
      Rigtig god weeekend.
      KH, Mette

  2. Oh yes – the pleasure of discovering a new blog. Sådan har jeg det med din madblog lige nu. Den er virkelig fantastisk. Føler mig simpelthen så inspireret! Tak for det 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *