En helt særlig aften på 1. th.

1. th har længe været på min ønskeliste og ENDELIG en grå aften i Januar blev mit første besøg en realitet. Restauranten ejes af Mette Sia Martinussen, som jeg var så heldig at møde i forbindelse med lanceringen af “Cecilie og Madklubben.”

Min fascination af Mette Sia Martinussen har stået på siden Mettes Gæstebud, som til stadighed er en af mine yndlingskogebøger. I dag er det ikke Mette selv, der står i køkkenet på 1.th, men kokken Kristian Baumann, der har en fortid på bl.a. Noma og Relæ.

Skønne bobler til at starte med
Skønne bobler til at starte med


Og jeg var så spændt på at se, hvordan det ville være at komme på besøg i lejligheden, hvis koncept er bygget op om, man booker og betaler sin aften på nettet i form af en “all inclusive” pakke og selvom flere af os måske ikke er vilde med det begreb, når det kommer til rejser, så kan jeg virkelig godt lide, at al administration er klaret på forhånd og man kan – bogstavelig talt – kan læne sig tilbage og bare NYDE at VÆRE, når dagen oprinder for reservationen.

Menuen og vinen bestemmer køkkenet. INTET bliver røbet på forhånd, men der bliver naturligvis taget højde for allegier.

Et kærligt måltid

Jeg er ret vild med beskrivelsen på 1.ths egen hjemmeside:

Drømmen om det kærlige måltid fortsætter. I dag – 12 år efter at Mette Martinussen bød de første gæster velkommen – kan man spørge sig selv, hvorfor 1.th stadig er en unik oplevelse. Vi som er her hver dag ved, at det beror på vores gæster. At vi hver aften får lov at dele ud af tid og gode historier i bytte for lysten til at modtage vores opmærksomhed og trangen til at tilbringe nogle vægtløse timer i vores spisekøkken. Det får magien til at leve her oppe på første sal. Kun det bedste er godt nok til vores gæster.

Det er en fin introduktion og beskrivelse, som man kun kan føle sig velkommen af.

Når man ankommer til restauranten, under illusionen af at skulle til middag hos gode venner, så holder dén oplevelse hele vejen ind i lejligheden/restauranten, hvor man først må ringe på dørtelefonen nede på gaden og derefter ringe på døren ind til lejligheden, før man bliver hjerteligt modtaget af restaurantens søde værtinde Luna.

Vi blev vist til rette i den ene af de to stuer. Der sad allerede flere par, da vi ankom, i hver deres lille hyggekrog og næppe, havde vi sat os, før vi fik et glas tør, dejlig cava (2007 Cava Brut Naturel, Celler Espelt på Costa Brava) i hånden sammen med en lille snack i form af en rulle af diodynamisk porre fyldt med gedefriskost. Der var lidt syltede sennepsfrø også, som gav en sjov poppende fornemmelse i munden og smukt brøndkarsepulver på toppen. På den ene side var rullen helt sort/brændt, men det har vi jo lært sagtens kan lade sig gøre med porrer. Det var en mild, dejlig og ganske uskyldig start.

Jeg kan ikke huske musikken (jeg er en af dem, der kan huske MAD, men desværre ikke musik), men jeg kan huske, vi talte om, den var behagelig og der var i det hele taget bare sådan en skøn stemning, hvor vi blev taget rigtig godt hånd om.

Når ideen er, at det skal føles som at komme til middag hos gode venner, når man besøger 1.th, så havde jeg nok forventet en mere interaktiv og social indledning, men det var tydeligt – i hvert tilfælde denne aften – at det var “parrenes aften” og så har man nok mere lyst til tosomheden en tvungen “mingling” med andre. Jeg har svært ved at komme i tanker om andre restauranter i København, som kan tilbyde tilsvarende HAMRENDE romantiske rammer.

Dørene åbnes…
På et tidspunkt bliver musikken skruet lidt op og det er tydeligt, der skal ske noget. Fløjdørene ind til spisestuen alias restauranten blev åbnet og så kan det nok være, at forventningerne for alvor kunne få frit løb.

Fløjdørene slåes op til spisestuen/restauranten
Fløjdørene slåes op til spisestuen/restauranten

Luna viste os til et bord, som var lige ved siden af køkkenet. Nogen bedre plads kan en madnørd næppe få.

Og så tog kærligheden for alvor fat.

Hjemmebagt surdejsbrød og rørt smør
Hjemmebagt surdejsbrød og rørt smør

Først fik vi serveret dejligt hjemmebagt brød på ølandshvede med rørt smør.Okse, agurk og østers

Vi lagde ud med en oksetatar og hvor det måske kan virke som en lidt heftig omgang at starte med, så var den rullet i agurk med lidt tangpulver på toppen og indeni østersblade, som giver denne her helt umiskendelige smag af østers.
_DSC6764
Tataren blev serveret på en cigaræske og var beregnet til at spise med fingrene. Det ser nogenlunde sådan ud, når det skal (forsøges at) gøres yndefuldt.

Spises med hånden i 3-4 bidder
Spises med hånden i 3-4 bidder

Det var en fin og ret uskyldig servering, der især smagte af agurk, salt og hav.

I glasset var der en tysk riesling (2012) fra Dr. Bürklin-Wolf. Den smagte skønt af citrus, blomster og havde masser af mineralitet – vigtigst af alt var dog, at den også passede rigtig godt til tatar-hapseren.

Vi var rigtig glade og nød at sidde ved bordet og se, hvor vel-orkestreret arbejdet foregik. Retterne blev anrettet en ad gangen. Alle bøtter, skåle og kasseroller blev fundet frem, når en ny ret blev tilberedt. Der blev stort set ikke talt sammen, men alle vidste, hvad de skulle lave og der blev arbejdet fokuseret og målrettet.

Torsk, bacon og kimchi
De to første serveringer var i den milde ende af skalaen. Vi begyndte at savne lidt mere “knald” og det skal jeg love for, vi fik med næste ret.

I første omgang fik vi imidlertid en ny vin i glasset. En let afkølet rødvin på gamay druen fra Cherverny. Let syrlig med smag af brombær og lidt råd (på den gode måde).

En stor hvid, dyb tallerken blev sat foran os. Umiddelbart så det ud som om, der kun var smukke skiver af torsk i retten og vi fik hældt en yderst velduftende muslingebouillon med baconolie over.

Saltet torsk, kimchi og sesam
Saltet torsk, kimchi og sesam

Jo, jo – I skulle lige have set Martins blok, da dét blev annonceret. Uden tvivl en meget overset ingrediens, hvis I spørger min yndlingsfotograf.

En smuk tallerken, der skjuler gode sager
En smuk tallerken, der skjuler gode sager

Vi satte skeerne i suppen og det viste sig hurtigt, at der under torsken lå en kimchi på meget fintsnittet spidskål samt ristede hørfrø.

Den saltede torsk havde ikke fået anden tilberedning end, da den brændvarme bouillon blev hældt over. Derfor var fisken i tynde skiver simpelthen så lækker, at den næsten smeltede på tungen. Hørfrøene bragte en smag af nødder, kimchien masser af styrke og fylde fra bouillonen sammen med den salte baconolie.

Det var simpelthen så lækkert. Stående applaus. Denne ret var min absolut favorit for aftenen, så delikat, smuk og helt utroligt velsmagende. Jeg skal helt sikkert lege med noget tilsvarende herhjemme.

Eneste anke var, at vinen – efter min mening – ikke var noget perfekt match, så jeg nøjedes med vand, mens jeg spiste retten.
Til gengæld var vinen rigtig dejlig til næste ret.

Miso, solsikkekern og æggeblomme
I en lille skål lå en pocheret æggeblomme dækket af oksefibre (fint trevlet og tørret oksekød) bløde og cremede solsikkekerner med miso, sprøde boghvedekerner og til sidst blomsterkarse og purløg på toppen.

Æg, kerner og oksefibre
Æg, kerner og oksefibre

Det var nu anden ret i genren “Japan møder Danmark” og jeg blev bare mere og mere begejstret for Kristians meget lækre, lette og yderst velsmagende køkken.

Æggeblommen giver selvfølgelig en enormt cremethed til retten, men ligesom hørfrøene i den sidste ret var et pletskud, så var boghvede og solsikke her helt eminente.

Spidskål, rucola og roquefort
I køkkenet kunne vi nu se en ret speciel form for anretning. En pure blev lagt på tallerken og så blev en gryde placeret direkte ovenpå og trykket godt ned.

Det viste sig, at denne procedure skabte et fantastisk smukt mønster med næsten samme struktur som et blad (eller en hjerne).

Kål med smukt mønster
Kål med smukt mønster

Pureen var en syrlig rucula emulsion, som smagte rigtig godt til det smørdampede spidskål, som var drysset et grønt pulver på purløg og kål, desuden friskrevet citronskal og høvlet frosset roquefort.

Jeg kunne godt klaret en anelse mere roquefort, som gav en meget fin salt umamismag til den vegetariske ret og selvom vi nu bevægede os væk fra det japanske igen, så var der alligevel en lethed og komposition over retten, som passede rigtig godt til de to foregående retter.

Vinen, der blev serveret til, var igen et herligt valg. “Els Bassots” – en hvidvin fra Conca de Barbera i Katalonien på chenin blanc lavet af den biodynamiske producent Celler Escoda Sanahuja. Den havde en let duft af cider, men en intens smag – næsten i retning af rødvin. Skøn vin.

Gris, kålrabi og spirulina
Ved næste ret var vi retur i noget, der kunne ligne det japanske køkken igen. Vinen fortsatte, omend jeg må indrømme, at jeg synes, den passede noget bedre til foregående ret.

I bunden af en skål lå en sauce på spirulina, citrongræns, hønsebouillon og reduceret vin. Herpå en generøs portion “trukket” svinebryst og til sidst på toppen glaskålrabi med koriander og sesam samt lidt peberrod.
Glaskållet var naturligvis en erstatning for pasta (i disse paleo tider), men smagte simpelthen så dejligt. Den var let dampet, men stadig al dente og passede perfekt til det lækre kød og gode sauce.

Glaskål og svinebryst
Glaskål og svinebryst

Det var en meget lækker ret og jeg skal helt klart erstatte spaghetti med glaskål snart. Krydringen var lidt forsigtig, det kraftige kød (som svinebryst er) kunne sagtens have klaret lidt mere peberrod.

Gråand, rødbede og skorzonerrødder
Den sidste hovedret før desserterne enebærrøget gråandebryst med saltbagt rødbede serveret med mynte og oxalis samt en lys glace. Desuden confiterede skorzonerrøddder med pulveriseret trompethat.

Gråand, skorzonerrødder og rødbede
Gråand, skorzonerrødder og rødbede

De tynde skiver kød havde en helt fantastisk struktur som passede perfekt til de skønne rødbeder (som fotografen også kunne lide).

En dejlig ret, som også passede godt til vinen, der var en 2012 Cotes du Rouissilion fra Oliver Pithon.

Kokos, mynte og thaibasilikum
Luna skænkede dessertvin for os fra Italien: La Stoppa, Malvasia fra Emilia-Romagna og havde fuld forståelse (og overbærenhed?) for min store forkærlighed for søde, boblende vine.

Den første dessert var – igen – en lille happer på cigaræsken: En lille kokossandwich lavet to flager af kokos og kokosfedt lagt sammen om schweizisk mynte, thaibasilikum og en gele på citrongræs.

Kokos, mynte og thaibasilikum
Kokos, mynte og thaibasilikum

En helt eminent ganerenser, som var sjov og smagte frisk, grønt og “urtet.”

Knoldselleri, matchathe og havesyre
Næste dessert var af den mere vovede slags: selleri i flere afskygninger.

Selleri, hasselnødder og havesyre
Selleri, hasselnødder og havesyre

En karamel på selleri, herpå en sellerifromage lavet af bagt selleri, knasende rugbrødscrumble, hele hasselnødder og til sidst en granite på havesyre og matchathe.

Det er sådan en dessert, som er en mellemting mellem det sure og det søde køkken. Jeg synes, ideen var rigtig sjov og udførelsen god, men hvis jeg skal være helt ærlig, så virkede den ikke helt på mig. Men smag er også subjektivt.

Sesamis, limecurd og oxalis
Den sidste dessert var jeg til gengæld helt vild med. En fed is på sesam, syrlig limecurd til at neutralisere (noget af) fedmen, masser af oxalis til at give syre og små stykker af tørret kage til at give knas. Til sidst var retten drysset med pulver på jordskok, som gav en svag (meget svag) smag af nødder.

Sesamis, limecurd og oxalis
Sesamis, limecurd og oxalis

Uhmmm – hvor smagte det godt. Det er sådan en tallerken, hvor man bliver ved at sidde og skrabe lidt for at få det ALLERsidste med.

Kaffe i de tilstødende lokaler
Det var under hele middagen Luna og Kristian, der hyggede om os. Det gjorde de meget professionelt, hyggeligt og tålmodigt (når jeg stillede alle mine spørgsmål). Jeg kender ikke mange restauranter, hvor køkkenchefen er på gulvet, som Kristian var hele aftenen. Det er ganske unikt og eminent for spørgelystne madnørder.

Kaffen ER klar ......
Kaffen ER klar ……

Vi blev fulgt tilbage i stuen og fik anvist en ny (god detalje) plads. Musikken blev spillet på en gammel B&O pladespiller og igen blev vi mindet om konceptet “at spise hjemme hos gode venner.” Vi fik dejlig kaffe og te sågar lidt petit fours også, men vi måtte simpelthen levne, for vi var propmætte.

Da vi var ved at gå fik vi et menukort stukket i hånden med en oversigt over, hvad vi havde spist.

Vi gik ned af Herluf Trolles Gade glade, mætte og nærmest lykkelige over at have tilbragt så nydelsesfuld en aften.

1.th er et helt vidunderligt sted, som løfter måltidet til en særlig sanselig oplevelse. Det er et oplagt valg til en aften med din elskede, en du skal gøre indtryk op eller en, du vil forkæle.

Du kan opleve Mettes madteater under Copenhagen Dining Week i forestillingen Snedronning på Republique. Køb billetter her.

Prøv det!

Rigtig god weekend.

KH, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

12 thoughts on “En helt særlig aften på 1. th.”

  1. Nej hvor dejligt at høre at du havde en god oplevelse, for jeg var ret skuffet da jeg var der for et års tid siden.

    Vi fik også lov til at sidde ved køkkenet, hvilket var sjovt at følge med i, men jeg synes at spisestuen var meget lidt personlig og ikke særlig hyggelig, og faktisk endnu mere institutionsagtig end flere hyggelige restauranter jeg har været på, som ikke en gang sigter på det hjemlige. Der ud over synes jeg det var synd, at vi ikke vidste hvad og hvor meget vi skulle have at spise, for vi var alle meget mætte da vi nåede til desserterne, og jeg var endda afsted sammen med tre store mænd. Men det ser ud til, fra de igen fantastiske billeder, at de har fået mere styr på portionsstørrelserne. Maden var udemærket, men jeg havde forventet lidt mere spræl og eksperimenteren.
    Og så tager de det samme for en all inclusive uanset om det er med vin eller juice – ret dyrt for en juicemenu med halvt så mange forskellige juice som vin, og hvor de, da de var på det højeste, svingede sig op på en agurkejuice.
    Nå, ikke mere galde fra mig. Var bare så skuffet fordi jeg havde glædet mig usandsynligt meget og blev så forfærdeligt skuffet.

    1. Kære Maria,
      Tak for din kommentar. Det er altid sjovt at høre om andre oplevelser/perspektiver.
      Jeg giver dig ret i, at restaurantens indretning er speciel og det ses tydelgt på billedet, at det godt kan virke minimalistisk. Det er smag og behag. Indretningen “generede” os på ingen måde under middagen – hverken positivt eller negativt. Vi var “til stede” ved det veldækkede bord med hvid dug, Spiegelau glas og Iitala bestik (Hackmann).
      Mht maden giver jeg dig ikke ret i, at den ikke var sprællende og eksperimenterende. Der var MASSER af elementer, som jeg ikke har set på andre restauranter og der var så mange nye og anderledes ideer, hvor især kombinationen af det danske og japanske var helt unik for mig (men jeg er også tosset med Japan.) Der blev brugt masser af kerner i stedet for nødder, perlebyg og -rug (som man får ALLE andre steder lige nu). Jeg har ikke set oksefibre andre steder, jeg har ikke set kokosflagerne med krydderurter før og så den torskeret. Åh, den torskeret!
      Portionernes størrelser var rigtig fine og det var først, da vi nåede petit fours, at vi måtte give op. Jeg må indrømme, at jeg oftere på restauranter af det niveau oplever “plads” efter middagen end det modsatte 🙂
      Jeg vil anbefale restauranten til enhver tid. Det er en helt særlig oplevelse at være i lejligheden/restauranten og jeg er meget begejstret for Kristian Baumanns ideer og mad!
      Kh, Mette

      1. Jeg var heller ikke generet af indretningen men havde bare forventet noget andet efter den hyggelige dagligstue. Og ja. Dejligt at høre hvor forskellige vores oplevelser har været. Sådan er smag jo. Super subjektiv!

        1. Det ER et markant stilskifte, det giver jeg dig fuldstændig ret i 🙂
          Hav en dejlig søndag og tusind tak, fordi du gav dig tid til at beskrive din oplevelse.

    1. Hej Mikkel,
      Tusind tak for din mail. Det er jeg så glad for at høre!
      Konceptet er SÅ skønt, måske er det DIN tur til at overraske din kæreste næste gang 🙂

      Rigtig god weekend!

      Mange hilsner, Mette

  2. Hej Mette!
    Det lyder som en fantastisk mad oplevelse udover det sædvanlige! Spændende læsning og smukke billeder (som altid!) Jeg har også 1th på min ønskeseddel!
    Kh Ulrika

  3. Fristende og endnu mere fristende. Tak for en levende gennemgang af alle retter, og vine.
    Jeg må bare konstatere at 1.th lyder som et meget attraktivt sted at spise…

    Hyg dig
    Frederik

  4. @Maria: Jeg vil lige gøre opmærksom på at køkkenchefen Kristian Baumanns har overtaget køkkenet for ca. 6 måneder siden. Så de to oplevelser kan nok ikke sammenlignes på maden. Lokalerne er jo nok en smagssag.

  5. Hvorfor sidder jeg stadig i min egen dagligstue!? Afsted til 1.th! Det lyder så lækkert det hele, og billederne understreger jo din beskrivelse fremragende. 🙂 Jeg er også selv meget vild med den japanske tendens og har også netop fået en menu på Mielcke & Hurtigkarl som var ganske meget inspireret af Japan. Dejligt at “nordisk” har udviklet sig til fokus på lokale råvarer, uden at udelukke at stjæle tilberedningsmåder fra det fjerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *